webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting

Epistel

Lidt løst og fast Fra Stubbekøbing og omegn

Udgave nr. 10  - Dato: 27. oktober  2001

Der er valg til byrådet den 20. november 2001.

I den kommende byrådsperiode (2002-2005) vil det økonomiske pres på kommunerne forventelig blive forstærket, både fordi kommunerne ved ny lovgivning kommer til at løse flere opgaver, og sikkert også fordi den kommunale udligningsordning - (altså den ordning, hvor rige kommuner betaler til de fattige kommuner) - risikerer at blive ændret. Vi har jo allerede set, at en række af de mere velhavende kommuner er begyndt at protestere imod ordningen. Regeringen vil uden tvivl blive tvunget til at lave ordningen om, hvilket kunne betyde et mindre udligningsbeløb til Stubbekøbing kommune.
En forstærket økonomisk prioritering af kommunens opgaver vil derfor i den nye byrådsperiode blive en nødvendighed, så uanset de gode viljer, bliver det under alle omstændigheder meget vanskeligt at fastholde for slet ikke at tale om at udvide det nuværende serviceniveau.
Det vil også være et krav til det nye byråd, at "sognepolitikken" lægges på hylden til fordel for overordnede helhedsbetragtninger og -løsninger. Det må snart være på tide, at den kommunesammenlægning, der fandt sted i 1970, også bliver gennemført i Stubbekøbing således, at man får indrettet kommunens service optimalt og rationelt som én helhed.
Bliver det ikke gjort, men fortsætter de enkelte byrådsmedlemmer med kun at ville tilgodese det lille lokalområde, de selv bor i, - og hvorfra de i parentes bemærket formodentlig også henter hovedparten af deres personlige stemmer, - vil det alene kunne føre til et udgiftspres, som vil overstige de økonomiske muligheder.
De positive meldinger om kommunens økonomi til trods, vil det nok være en god ide for de kommende byrådskandidater at holde lidt igen på udgiftskrævende valgløfter. Byrådet har for budgetåret 2002 valgt at "selvbudgettere" beskatningsgrundlaget, hvilket betyder, at såfremt skønnet på borgernes samlede indtjening ikke kommer til at passe, vil der skulle foretages en efterregulering overfor staten i efterfølgende år. Hvis man derimod havde valgt at benytte det såkaldte "statsgaranterede" beskatningsgrundlag, ville usikkerheden om kommunens skatteindtægter ikke være til stede, da staten garanterer for indtægterne.

http://terravir.fateback.com