webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting

Epistel

Lidt løst og fast Fra Stubbekøbing og omegn

Udgave nr. 1 - Dato: 20. august 2001


  1. Socialdemokratiets spidskandidat Ole Bronné Sørensen er i følge artikel i Folketidende pr. 18. august 2001 ikke overrasket over "bruddet" mellem borgerlisten og Venstre, idet han betegner det som "et helt forventeligt brud". - Det kunne tyde på, at Ole Bronné Sørensen enten sidder inde med nogle for offentligheden ukendte informationer, eller at han besidder stor indsigt i det træske "spil", der foregår aktørerne imellem op til et byrådsvalg. - Samtidig filosoferer han lidt over, hvilke muligheder for eventuelle valgforbund den socialdemokratiske liste til byrådsvalget den 20. november kunne have. Én af de muligheder, han tilsyneladende ser, er et valgforbund med just samme borgerliste, idet han henviser til, at borgerlistens repræsentant, Erik Gaard, som daværende byrådsmedlem for Fremskridtspartiet indgik en konstitueringsaftale med socialdemokratiet for 8 år siden, en aftale, der bl.a. betød, at John Erdmann kunne fortsætte som borgmester. - Ole Bronné Sørensen blander tingene lidt sammen. Ved omtalte byrådsvalg var der faktisk et valgforbund mellem Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet, men da valget var overstået, og valgforbundet de tre partier imellem havde fået flertallet, bristede samarbejdet på et krav fra Erik Gaard gående på, at Venstre skulle acceptere, at Hans Erik Løjmand blev borgmester i stedet for partiets spidskandidat Povl Høier. Dette var naturligvis helt uantageligt for Venstre; man kasserer ikke en borgmesterkandidat, der er valgt af partiets medlemmer. Derfor støttede Erik Gaard socialdemokratiet ved byrådets konstituering, og samarbejdet mellem socialdemokratiet og Erik Gaard gik ikke ud over denne konstitueringsaftale.

                                        


 

  1. I samme udgave af Folketidende fremgik det, at kommunens havneudvalg har igangsat detailprojekteringen af den såkaldte strandpark. - Blot et enkelt spørgsmål i den henseende: Hvorledes ser finansieringen af projektet ud? - Lyt til Naturfredningsforeningens lokalkomité, udvid den bestående lystbådehavn (hvis behovet er der) og foretag en skånsom renovering af Anlægget.  

http://terravir.fateback.com