webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting

Epistel

Lidt løst og fast Fra Stubbekøbing og omegn

Udgave nr. 19  - Dato: 11. januar 2002


En søforklaring.

Det har tilsyneladende været vanskeligt for skole- og kulturudvalget at finde ud af, hvordan man skulle forholde sig til de faktiske børnetal for den årgang, der skal begynde i skolernes børnehaveklasser.

Hvis udvalget ønsker, at der skal være 3 børnehaveklasser, én på hver skole, så løser den beslutning, at flytte 2 elever fra Stubbekøbing til Horbelev skole ikke problemet; der er fortsat 32 elever på Møllebakkeskolen, hvilket betinger oprettelsen af 2 klasse på denne skole, - se nyhedsbrev nr. 18. 

Udvalget kan roligt regne med at tallene holder, så hvis det er udvalgets mening, at der skal være 3 klasser, så skal der ikke flyttes 2 børn fra Stubbekøbing skole. De 27 elever, der her er indskrevet, udløser jo kun én klasse. Der skal i stedet flyttes elever fra Møllebakkeskolen, - hvor elevtallet jo er 32, - til Horbelev skole. Hvis man ikke tør det, så lad dog være med at flytte børn. At man flytter 2 elever fra Stubbekøbing, fordi man har en målsætning om, at klassekvotienten optimalt skal være 25, er en søforklaring fra udvalgets formand. Denne flytning har kun ét formål nemlig at forsøge at styrke elevtallet på Horbelev skole: men så sig dog det i stedet for det andet sludder.

Klassekvotienten udregnes ved at tage det samlede børnetal og dele med antal klasser. Det samlede elevtal for årgangen er 78, og hvis der oprettes 3 klasser, som udvalget har vedtaget, giver det en klassekvotient på 26. - Beslutningen om kun at flytte de 2 elever fra Stubbekøbing, giver en klassekvotient på 19,5, fordi der som sagt bliver 4 klasse, 1 klasse på Stubbekøbing skole med 25 elever, 1 klasse på Horbelev med 21 elever og 2 klasser på Møllebakkeskolen med 16 elever i hver.

En hel anden ting er skole- og kulturchefens indstilling på dagsordenen. Indstillingen til udvalgsbeslutning er forhåbentlig sket ud fra en faglig afvejning og analyse af mulighederne og ikke ud fra, hvad der er "politisk bekvemt". 

http://terravir.fateback.com