|
webhosting |
Epistel
Lidt løst og fast Fra Stubbekøbing og omegn
Udgave nr. 18 - Dato: 6. januar 2002
Oprettelse af børnehaveklasser for skoleåret 2002/2003.
Kommunens
skole- og kulturudvalg skal den 8. januar 2002 holde møde og bl.a. tage stilling til oprettelse af
børnehaveklasser for skoleåret 2002/2003.
Medmindre der i sagen foreligger andre oplysninger end de, der fremgår af dagsordenen, er indstillingen fra skole- og kulturchefen lidt besynderlig.
Hvis udvalget beslutter, som indstillet, at flytte 2 elever fra Stubbekøbing skoles distrikt, kan man formodentlig ikke nøjes med kun at oprette 3 børnehaveklasser, idet elevtallet på Møllebakkeskolen er 32, og folkeskoleloven siger:
" § 17. Elevtallet i børnehaveklassen og i
grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr.
elev. "
Så de 32 elever på Møllebakkeskolen kræver oprettelse af 2 børnehaveklasser, hvilket for det samlede skolevæsen betyder, at der skal etableres 4 børnehaveklasser og altså ikke 3 klasser, som skole- og kulturchefen indstiller; - men der kan selvfølgelig til sagen være andre oplysninger, som ikke er nævnt på dagsordenen.