webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting
Folketidendes Netavis den 30. april 2004
Stubbekøbing 30. april 2004
Arrogance eller nødvendighed?

 

En mødedato blev ændret, så kun socialdemokraterne og Erik Gaard kunne være til stede. Povl Høier vil fyre bygherrerådgiveren.
 
STUBBEKØBING "Den politiske styregruppe anbefaler iværksættelse af undersøgelsen".
Sådan lød det i indstillingen til byrådet i spørgsmålet om behovet for en undersøgelse af placeringen af et nyt plejecenter på Præstemarken. Men sandheden var mere nuanceret, og det udløste en skarp reaktion fra Povl Høier (N).
Striden udsprang af, at datoen for et møde i plejecenter-arbejdsgruppen var blevet flyttet til en dag, hvor hverken han, Peder Bring Larsen (V) eller Benny Trillingsgaard kunne deltage. Dermed var kun Anne Marie Wesselhoff Hvidtved (A), Ole Bronné Sørensen og Erik Gaard med, og det burde fremgå af dagsordenen, mente Povl Høier.
Men det fremgik af referatet fra mødet i styregruppen, forklarede Ole Bronné Sørensen.
Arrogance uden lige

Povl Høier var også vred over baggrunden for, at han ikke havde været til stede: På et møde i arbejdsgruppen 5. april blev det besluttet, at næste møde skulle holdes 20. april, men datoen blev siden ændret til 21. april.
 - Det er utroligt uheldigt, og det nærmer sig en arrogance, jeg ikke har set mage til i 30 år, dundrede han.

Borgmesteren forklarede, at mødet var flyttet af hensyn til bygherrerådgiveren, som ikke kunne deltage på andre tidspunkter. Den forklaring kaldte Povl Høier "en forkølet undskyldning" og ønskede rådgiveren fyret.
- Er det så lille et kontor, at der kun er én, der kan tage ansvaret for et byggeri i den størrelse, er det på tide at finde et andet firma, buldrede han.
Vil ikke holde i hånd
Dermed endte kritikken ikke. Peder Bring Larsen var nemlig også utilfreds og fortalte, at han slet ikke havde set i referatet, at datoen var blevet ændret.
Det indlæg udløste dog ingen sympati fra Ole Bronné Sørensen, der opfordrede ham til fremover at læse referaterne.
- Jeg kan ikke holde dig i hånden og læse det op for dig, sagde han spidst.
Endelig kritiserede Povl Høier, at en række oplysninger han havde bedt om, ikke var blevet fremlagt. Men de vil være klar, når han kommer til næste møde i styregruppen, lovede Ole Bronné Sørensen.dada