Stoffer i slam

Miljøfremmede organiske stoffer i slam 

I og med at der er tale om organiske stoffer, så kan de i princippet nedbrydes ved tilstedeværelse af ilt (i modsætning til f.eks. tungmetallerne) - nogle hurtigt, andre langsomt. Derfor er det afgørende for et positivt resultat af komposteringen at man sikrer mikroorganismerne gode vækstforhold (ilt, fugtighed, kulhydrat, mv.). Det er for at sikre iltforsyningen, at man vender slammilerne hver uge, og sørger for at de indeholder strukturmaterialer. Halmen er med til både at give struktur og at give mikroorganismerne kulhydrat.  

Kulhydrat er populært sagt det man ”får energi fra”, mens kvælstof er det man ”vokser af” - derfor skal der være bestemt forhold mellem kulstof og kvælstof. Det er det, som landmænd kalder C/N-forholdet. Det skal her være over 20. 

Bemærk at bioforgasning og renseanlæggenes såkaldte ’rådnetanke’ er iltfrie processer, så her sker der ingen reduktion af de miljøfremmede organiske stoffer overhovedet. 

Hvis man skal se på, hvor meget de forskellige stofgrupper nedbrydes ved vores slamkompostering, så afhænger det af, hvor lang en periode man vurderer henover. Selve komposteringen tager 8-9 uger, herefter går der yderligere et par uger inden kompostens bliver sigtet, og herefter ligger noget af det på lager temmelig længe, mens andet hurtigt bliver kørt ud.  Der findes forskellige nedbrydningsprocenter i forskellige forsøg, men jeg har nedenfor angivet resultaterne fra et af forsøgene, samt nogle typiske resultater fra REFA’s erfaringer. 

Der er lavet grænseværdier (lige netop dette eneste sted i hele miljølovgivningen hedder det ”afskæringsværdier”) for 4 organiske miljøfremmede stoffer, men der kunne i princippet laves grænseværdier for mange flere. 

PAH = polyaromatiske kulbrinter = polyaromatiske hydrocarboner - nogle gange kaldes de ”tjærestoffer”.

Der analyseres for i alt 9 PAH-forbindelser og det er summen, som der er fastlagt en ”afskæringsværdi” for. Stofferne dannes ved alle forbrændingsprocesser, herunder i oliefyr og andre fyringsanlæg, brændeovne, udstødningsgasser, afbrænding af haveaffald, og PAH ender også i spildevandet via vejvand (det afslidte materiale fra asfalt og dæk).

PAH nedbrydes kun meget lidt ved slamkomposteringen - vi har endda været ude for mængden ”steg” under processen (måske blot analyseusikkerhed). 

LAS = linære alkydbenzensulfonater.

Der er især tale om tilsætningsstoffer til vaskemidler og rengøringsmidler (”sulfo”). Der bruges 6.500-7.000 tons årligt i DK.

Her ser vi ofte overskridelser i indgangsværdierne til komposteringsanlægget. Heldigvis nedbrydes denne stofgruppe næsten helt under komposteringen. 

NPE = Nonylphenol = nonylphenoletoxylater

Der er tale om tilsætningsstoffer til vaske- og rengøringsmidler, som både bruges af især den almindelige bruger, tekstilindustrien og papirindustrien.

Denne stofgruppe nedbrydes vanskeligere end LAS, og noget tyder på, at stofferne ikke kan nedbrydes helt - i begyndelsen går det rimelig hurtigt, men senere langsommere. 

Phthalater (det ER rigtigt stavet, men umuligt at udtale) = DEHP = diethylhexylphthalat

Der er især tale om brug af disse stoffer som plastblødgørere, både i PVC (f.eks. ”vinylgulv”) og andre typer plast. Stofferne findes også i trykfarve, maling, kosmetik og fugemasse.

Nedbrydningen er mere temperaturafhængig end for de andre stoffer - der er fundet 70 % nedbrydning efter 3 dage ved en temperatur på 63 grader.

Retur