|
I/S REFA's aktiviteter |
Kraftvarmeværket
Kraftvarmeværket består af 3 ovn-linier, 2 varmtvandsproducerende
linier som blev ibrugtaget i 1983 samt en kraftvarmeproducerende linie som
blev ibrugtaget i 1999.
De to varmtvandsproducerende linier er kun i drift i
spidsbelastningsperioder samt når linie 3 er ude for revision.
På de 3 linier forbrændes årligt ca. 100.000 tons affald. Affaldet kommer
især fra I/S REFA's ejerkreds - de 13 kommuner på Lolland-Falster, men
også fra (samarbejdspartnere på) Sjælland og Bornholm.
Ved forbrænding af affald frigøres store mængder energi, som udnyttes til
produktion af fjernvarme og strøm. Begge dele sælges til Nykøbing F.
Kommune. Fjernvarmeproduktionen dækker mere end 90% af behovet i Nykøbing
F., og elproduktionen svarer til ca. 10.000 husstandes forbrug.
Affaldet forsvinder ikke fuldstændigt ved forbrændingen. Vægtmæssigt
bliver der ca. 25% tilbage i form af slagge og røggasrensningsprodukt,
mens rumfanget af det forbrændte affald reduceres til 5% af affaldets
oprindelige volumen.
Slaggen bliver sorteret på et modtageanlæg og anvendt til bygge- og
anlægsopgaver. Røggasrensningsproduktet sendes til slutdeponering i
Norge.
Behandlede affaldsmængder i 2005:
109.772 tons
Energiproduktion i 2005:
Fjernvarme (solgt) 185.009 MWH
Bortkølet (varmetab) 44.328 MWH
Elektricitet 46.126 MWH
Retur |
|
Deponier Affaldet er
i de senere år blevet sorteret bedre og bedre. Det betyder bedre mulighed
for enten genanvendelse, forbrænding eller specialbehandling af affaldet.
Der er dog stadig affald, som kun kan behandles ved at lægge det på deponi
(losseplads)
I/S REFA driver 2 deponier ved henholdsvis Hasselø Nor på Sydfalster og
Gerringe ved Rødby. Begge deponier er forsynet med membran, som forhindrer
det regnvand, der siver gennem affaldet, i at komme ned i grundvandet. Det
forurenede regnvand samles op i et drænsystem og pumpes til renseanlæg.
På deponierne oplagres også brændbart affald i sommerhalvåret. Affaldet
køres til forbrænding i vinterhalvåret, hvor det er muligt at udnytte
energiindholdet som fjernvarme. Desuden modtages store, brændbare
genstande, der skal knuses, inden de kan brændes, samt affald til
efterfølgende sortering.
Hasselø Nor
Deponeringsanlæg
På Hasselø Nor Deponeringsanlæg modtages affald, som ikke kan forbrændes
eller genanvendes og som ikke kræver specialbehandling.
Etableret: 1983
Ansatte: 4 personer
Areal: 12 ha
Supplerende areal: 10 ha
Restvolumen: 1.700.000 m3
Affaldsmængder i 2005:
Jord/sten: 15.278 tons
Kompostering: 4.058 tons
Øvrigt affald: 10.514 tons
Mellemdeponeret: 6.270 tons
Fraført til forbrænding: 7.566 tons
Der fortages ca. 10.203 indvejninger.
Gerringe
Deponeringsanlæg
På Gerringe Deponeringsanlæg modtages affald, som ikke kan forbrændes og
genanvendes, og som ikke kræver specialbehandling.
Etableret: 1974 - overtaget af I/S REFA i 1983
Ansatte: 2 personer
Areal: 12 ha
Supplerende areal: 7 ha
Restvolumen: 1.800.000 m3
Affaldsmængder i 2005:
Jord/sten: 3.408 tons
Kompostering: 23 tons
Øvrigt affald: 5.929 tons
Mellemdeponeret: 5.044 tons
Fraført til forbrænding: 4.777 tons
Der fortages ca. 6.482 indvejninger pr. år.
Retur
|
|
Center for
olie- og kemikalieaffald På anlægget i Grænge - i daglig
tale kaldet COKA - modtages olie- og kemikalieaffald. Hovedparten af
affaldet indsamles som led i den obligatoriske kommunale
indsamlingsordning af I/S ALFA Specialaffald, der er et selskab ejet i
fællesskab af affaldsselskaberne I/S REFA og I/S FASAN. Affaldet sendes
efter kontrol og ofte sortering videre til godkendte behandlingsanlæg,
f. eks Kommunekemi A/S, SWS A/S.
Etableret: 1978
Ansatte: 3 personer
Lagerkapacitet:
Flydende affald 3 x 25 m3
Fast affald 80 m3
Affaldsmængder i 2005:
Olie- og kemikalieaffald 1.494 tons
Batterier:34.691 kg
Retur |
|
Slamkomposteringsanlæg
Slam fra kommunale renseanlæg kan i nogle tilfælde genanvendes som gødning
og til forbedring af jord-strukturen, mens slam med højt indhold af
tungmetaller og såkaldte "miljøfremmede stoffer" skal på deponi
(losseplads).
I/S REFA komposterer alt slam før det behandles videre. Slammet blandes
med halm og grenaffald, lægges op i miler og komposteres i 8-12 uger.
Milerne vendes ca. 1 gang om ugen.
Hovedparten af tiden dannes der så meget varme ved komposteringen, at
temperaturen kommer over 60 grader. Herved tørres materialet ud og det
hygiejniseres i betydeligt omfang.
Resultatet er stort set lugtfrit kompost. I forbindelse med komposteringen
sker der en nedbrydning af de "miljøfremmede stoffer", mens tungmetallerne
ikke omsættes.
Slammet analyseres inden modtagelse på anlægget og opdeles på basis heraf
i 3 grupper, som holdes adskilt i hele forløbet.
Kompost fra de 2 af grupperne anvendes efterfølgende i landbruget, mens
kompost med for stort indhold af tungmetaller må deponeres.
Etableret: 2001
Ansatte: 4
Tilførte mængder i 2005:
Slam 8.772 tons
Grene + halm 7.661 tons
Fraførte mængder i 2005:
Kompost 5.998 tons
Retur |
|
Bøtø Grenplads
Grenaffald m.v. fra haver og grønne områder komposteres på både Hasselø
Nor og Gerringe Deponerings-anlæg. Desuden driver I/S REFA Bøtø Grenplads
for Sydfalster Kommune.
Materialerne knuses og lægges op i miler, som vendes et par gange under
komposteringen. Herefter sorteres materialet. Hele processen varer ca.1
år.
Ejer: Sydfalster Kommune
Drift: I/S REFA siden 1996
Antal ansatte: 1
Aktivitet 2005:
Affaldsmængde: 6.744 tons
Besøgende: 41.156 biler
Komposteringstid: ca. 1 år
Retur |
|
Omlastestationen
Omlastestationen i Nakskov modtager dagrenovation fra det Vestlollandske
område - de 4 vestlollandske kommune Højreby, Nakskov, Ravnsborg og
Rudbjerg.
På Omlastestationen presses affaldet i store specialcontainere, som
herefter køres til kraftvarmeværket.
Ved at samle og presse affaldet på denne måde kan 1 lastbil med anhænger
transportere indholdet af ca. 6 renovationsbiler. Herved sparer
renovationsbilerne
ca. 157.000 km kørsel hvert år.
Etableret: 1997
Ansatte: 1 person
Data for 2005:
Omlastet: 7.609 tons
Indvejet: 2.018 køretøjer
Udvejet: 362 lastvognstræk
(med pressecontainer)
Retur |
|
Genbrugspladserne
I efteråret 2004 vedtog I/S REFA’s bestyrelse at øge aktiviteterne til
også at omfatte ejerskab og drift af genbrugspladser. De kommuner, som
ønskede det, fik tilbud om, at I/S REFA overtog deres genbrugsplads
eller - som de fleste af de kommuner, som tog i mod tilbuddet, ønskede –
at I/S REFA stod for opførelsen af en ny genbrugsplads, en såkaldt
LF-model. LF-modellen er udover at være meget overskuelig for både
borgere og medarbejdere, meget velegnet i forbindelse med den større
udsortering af genanvendeligt materialer, som pågår genbrugspladserne.
Energivej
LF-model idriftsat: September 2003
Data for 2005:
Besøgende: 93.483
Affald modtaget: 7.661 tons
Fordelt således: Forbrændingsegnet affald: 30%
Genbrugelige materialer: 58%
Affald til deponi: 11%
Olie/kemikalie affald: 1%
Industriparken
Drift af eksisterende plads overtaget pr. 01. januar 2006
LF-model idriftsat: Juni 2006
Horslunde
Drift af eksisterende plads overtaget pr. 15.oktober 2005
LF-model idriftsat: Januar 2006
Stubbekøbing
LF-model idriftsat: September 2006
Horbelev
Drift af eksisterende plads overtaget: September 2006
Nørre Alslev
LF-model idriftsat: Oktober 2006
Sydfalster
Eksisterende plads overtages pr. 1. marts 2006
(Ny LF-model under projektering. Idriftsættes 2007)
Sakskøbing
Eksisterende plads overtaget pr. 31. december 2006
(Ny LF-model under projektering. Idriftsættes 2007)
Til drift af genbrugspladserne anvendes ca. 12 mandeår.
Retur
|
|