|
webhosting |
|
FORÆLDRE KALDT TIL MØDE
Skolebestyrelsen vil fortælle forældrene, hvad der er sket i skole- inspektørsagen og samle underskrifter ind for at få ansættelsen til at gå om. Jakob Poulsen jap@folketidende.dk HORREBY Skolebestyrelsen på Møllebakkeskolen fortsætter kampen for at få kommunen til at respektere samtaleudvalgets indstilling i sagen om ansættelse af en ny skoleinspektør. I morgen klokken 17 er samtlige elevers forældre inviteret til et stormøde på skolen. - Vi vil orientere forældrene om, hvad der er foregået, og hvad der efter vores opfattelse nu skal ske videre i sagen. Underskrifter - Samtidig vil vi bede forældrene deltage i en underskriftsindsamling for at få ansættelsen til at gå om, fortæller skolebestyrelsens formand, Kim Busk Jensen. Skolebestyrelsen har også bedt om at få foretræde for skole- og kulturudvalget, når det senere i dag holder ordinært møde. Bestyrelsens håb er, at det vil lykkes at overbevise et flertal af byrådspolitikerne om, at skole- og kulturchef Niels Bjerregaards ansættelse af en anden ansøger end den, samtaleudvalget pegede på, skal gå om. JAKOB POULSEN |