webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting
Både boligbyggeri og både           (Folketidende 23. juni 2005 - Peter Hermansson))
 
Der skal være såvel boliger, grønt område som vinteropbevarings- plads for både på lystbådehavnen i Stubbekøbing. Oprindeligt skulle hele det aktuelle område være "grønt", men så kom der en bygherre... Nu foreslår kommunens økonomiudvalg et klassisk kompromis: både og.
 
STUBBEKØBING - I den helhedsplan for havnen, som Stubbekøbing Kommune udarbejdede i 2003, da bådeværftet blev revet ned, skulle havnen deles i tre dele: to hovedsagligt til boligbyggeri, én til grønt område.
Nu skrumper den grønne del ind - i alt fald hvis byrådet ved sit møde næste uge er enigt med kommunens økonomiudvalg, som fremlægger forslaget
 
 
Vestlig del til boliger
Af grunden ved lystbådehavnen reserveres godt halvdelen til boliger - men ikke uden forbehold, understreger borgmester Ole Bronné Sørensen (A).
- Fra de entreprenører, som eventuelt viser interesse for bygge på havnen, kigger vi på to ting. For det første hvad de vil betale, for det andet hvad de vil bygge.Byggeriet skal passe godt ind i bybilledet i Stubbekøbing, siger borgmesteren.
- Hvis det ikke gør det, er det omsonst hvor stort et beløb de tilbyder. Vi skal ikke have høje glastårne - for nu bare at finde på et eksempel - selv om nogen vil betale et kæmpepris for entreprisen.
Grunden til, at kommunen i ellevte time stoppede etableringen af det grønne område - med legepladser og andet, som kan tiltrække turister - var, at en entreprenør meldte interesse for at bygge boliger.
- Han kan da også komme med et tilbud nu, siger Ole Bronné Sørensen.
Udsigt forsvinder
Boligerne skal altså bygges dér, hvor det gamle bådværft lå.
- Det kan vel forårsage en del misnøje, ikke mindst for dem, som bor nede på Jernbanevej?
- Ja, men så vil jeg bare forsikre, at deres nye udsigt i hvert fald bliver betydeligt kønnere, end den var, før det gamle bådværft forsvandt, afværger borgmesteren.
- Desuden skal husene naturligvis bygges på skrå, så at der bliver udsigt mellem dem.
Grønt område skrumper
Det store grønne område, som var planlagt ved lystbådehavnen bliver ifølge økonomiudvalgets forslag knapt så stort endda.
- Kan man sige, at I har givet afkald på det grønne for økonomisk vindings skyld?
- Ja. Men de to områder skal også integreres med hinanden. Man kunne tænke sig en flydende overgang, så der også er meget grønt i boligområdet. Der skal for eksempel være en offentlig gangsti langs havnen.
- Og så vil jeg gerne gentage, at de nye bygninger ikke må dominere bybilledet set fra søsiden.
Knap vinteropbevaring
Området, som altså skulle blive grønt, men nu bliver grønt med boliger, skulle også rumme vinteropbevaringspladser for de lokale lystbådejere.
- Det bliver der ikke så megen plads til nu, indrømmer borgmesteren.
- Så vi skal tilbyde andre områder til vinteropbevaring.
- Hvor?
Her bliver borgmesteren først svar skyldig, men efter en kort tænkepause lysner han op:
- Genbrugspladsen skal jo flyttes, og den gamle plads kunne være et udmærket sted til vinteropbevaring af både. Det er jo endda indhegnet.
Grimt i sommer
De nye planer indebærer også, at restaureringen af lystbådehavnen kun delvist bliver færdig denne sommer - den tilbageværende grønne del skal gøres færdig i løbet af juli måned.
Men der er selvfølgelig ingen mulighed for at færdiggøre boligområder.
- Det kommer vi at leve med lidt endnu, indrømmer borgmesteren.
- Hvor længe?
- Det er svært at sige...
- Kan det være færdigt til næste år?
- Det håber jeg da.
 

Retur