webhosting   Cheap Reseller Hosting   links    free hosting by fateback   hosting reseller   100WebSpace offers 100MB Web Space 
Free Links
Free Image Hosting, Web Hosting, Architectural Projects in Bulgaria, Famous People & Celebrity Search, Web Page Hosting
 Fra Folketidendes Netavis
Stubbekøbing 7. januar 2005
 
Læserbrev: Vores borgmester

 
Det er med stor undren, at jeg kan læse en tidligere socialdemokratisk borgmesters mening om vores borgmester, Ole Bronnè Sørensen.
Det er vigtigt, at en socialdemokratisk borgmesterkandidat har ambitioner, både overfor sig selv og for den nye storkommune.
Den nye kommune skal drives frem af en borgmester, der har ambitioner og visioner og som har vilje og gennemslagskraft.
Når en helt enig bestyrelse i den socialdemokratiske partiforening i Stubbekøbing Kommune anbefaler Ole Bronnè Sørensen som vores borgmesterkandidat i den nye storkommune er det selvfølgelig fordi vi mener, at Ole Bronnè Sørensen besidder disse egenskaber i fuldt mål.
Dette er bevist i de år, han var formand i vores fællesledelse, og han har bevist det i de år han har været borgmester i Stubbekøbing.
Det er rigtigt, at det kræver en kæmpe indsats og en stor personlig styrke at få dannet en velfungerende ny storkommune, og det er rigtigt, at den nye storkommune skal styres gennem processen af politisk vilje, og politisk samarbejde. Det er vigtigt, at der er politisk samarbejdsvilje både over for partifæller, men ikke mindst overfor oppositionen, for kun på den måde sikres holdbare løsninger og muligheder for at nå visionerne.
Jeg kender Ole Bronnè Sørensen som den person, der har evnerne til at udfylde posten, og derfor kan jeg trygt anbefale hans kandidatur.

Henning Jensen
Formand, Socialdemokratiet i Stubbekøbing Kommune
Mosevejen 9
4800 Nykøbing F.

Retur